Succes

- er vigtigt

Hvad kan forældre gøre for at hjælpe deres børn med at opleve succes i skolen?

 

Støt dine børn i den interesse de måtte vælge at have, uanset om det er fysik, musik eller andet. Vær til stede, hvis de har brug for din hjælp, men overtag aldrig projektet. Således vil du bringe det budskab, der siger, at de er i stand til at opnå succes ved egen hjælp.

 

Lad børn være børn. Lad dem kravle i træer, blive beskidte og nusse hele eftermiddagen. Lad dem tælle myrer, lege og være glade, medens de leger med hunden i baghaven. Det er godt, for børnene og hunden bliver lykkelig. Spar på de alt for mange undervisningstimer (karate, klaver, dykning, ballet, tennis, brydning o.s.v.). Spar på deltagelsen i alt for mange klubber, teams og organiserede aktiviteter.

 

Vis hvordan du vurderer uddannelse ved at se alle de papirer igennem, der kommer hjem og ved at deltage i alle skolearrangementer. Spørg barnet om der er ting, han eller hun gerne vil have dig til at diskutere med læreren før en forældrekonsultation.

 

Stil tanke- stimulerende spørgsmål såsom: "Hvad var godt ved din dag?" og "Hvad føler du ved det her?" Prøv at undgå spørgsmål, der kun kræver ja eller nej svar.

 

Giv børnene træning i at bruge penge. Lad dem hjælpe dig med at købe ind ved at sammenligne priser og mængde og beregne din bestillings totale pris. Lad dem købe frimærker på posthuset og betale busbilletten.

 

Vis børnene at du respekterer dem ved at have deres bog med ved kaffebordet, og deres tegning fra skolens opslagstavle. Bær barnets hjemmelavede halskæde, indram tegningen, brug lersmykkeskrinet, og lad dem høre dig fortælle andre, hvor højt du værdsætter det hele.

 

Afhold dig fra at kritisere en lærer foran et barn.

 

Når du besøger skolen, så afhold dig fra at kritisere barnet i hans eller hendes nærvær. Alt for mange forældre siger: "Johan har været sådan en streng unge i den sidste tid. Jeg ved ikke, hvad der er i vejen med ham". Sådan en kommentar er forfærdeligt nedværdigende at høre for et barn, specielt foran læreren.

 

Læs for børn, hav dem på skødet indtil de er alt for tunge at have der. Ved 12-års alderen! Det budskab de får her er: Bøger og kærlighed hører sammen.

 

Bliv fra "påmindelsesjobbet"! Det er børnenes eget ansvar at komme af sted til skole om morgenen, det inkluderer at vaske sig, få tøj på, holde øje med klokken, spise og huske på de ting, der er nødvendige at have med i skolen. En enkelt kærlig påmindelse er skøn, men husk på: Det er dig, der skal opbygge ansvarsfølelsen!

 

Red ikke børn, det frarøver dem muligheden for at lære af deres egen fejl. Put ikke børn, der er sent på den, ind i bilen og kør dem i skole, og skriv ikke en undskyldning til læreren!

 

Lad barnet vide, at han giver et bidrag til familien ved at lave salaten, bage brødet, lave pandekagedejen o.s.v.. Det er også en fantastisk træning af færdighederne i at måle, tidsberegne, organisere og prioritere. Alt sammen nødvendigt for at opnå succes i skolen.

 

Opmuntre håb og drømme! De er skrøbelige og har behov for rigelig og vedvarende pleje!

INFO

Åbent hus / Indskrivning

 

afholdes på Midtskolens tre afdelinger:

(Bavne, Møllevang og Sofiendal)

Onsdag, den 5. december 2018 - fra 16.00 - 18.00 

 

Forældrehåndbogen "Mit barn skal i skole" fra Mejeriforeningen kan læses 'online' via link herunder

Link: Hjemmeside