Læse - leg

Ideer til hvordan forældre kan læse-lege med deres barn

 

  • Skriv lapper med kendte ord fra barnets hverdag på små stykker hvidt karton (A5-tværformat).
  • Skriv små trykte bogstaver med sort tekst. Brug stort begyndelsesbogstav i navne på personer. Tal sammen om ordet. Barnet genkender hele ordbilledet efter at have set det nogle gange.
  • Spil memory med kendte ord + billeder, som parres.
  • Tegn bogstaver på ryggen af hinanden og gæt, hvad bogstavet hedder.
  • Byt om på sammensatte ord og lad barnet gætte det rigtige ord. F. eks. Pa-sta-tand = tand-pasta - kjole-nat = nat-kjole.
  • Lad barnet lave sin egen læsebog med tegninger og korte tekster. Skriv tekster, som kan handle om barnets oplevelser. F.eks. Anna i skoven. Kaspers nye cykel.
  • Lad barnet lave sin egen abc. Gå på bogstavjagt i gamle blade og aviser. Barnet begynder med at klippe a'er ud (bedst fra overskrifter med stor skrift). Bogstaverne klistres ind, og barnet tegner ting, der begynder med a. Bagefter fortsættes med b, c osv.
  • Læs tekster sammen med barnet. F.eks. mælk eller ymer på mælkekartoner. Gå på ordjagt i køkkenet: kaffe, smør, sukker, mel osv. I kan også læse skilte over butikker, gadeskilte reklamer, bogtitler osv.
  • Skriv indkøbs- og ønskeseddel sammen.
  • Skriv rimord til opslagstavlen.
  • Lav telefonliste over barnets kammerater, bedsteforældre m.fl.
  • Gå på biblioteket og hos boghandleren og find bøger sammen. Læs højt for barnet hver dag.
  • Husk det er en leg!

 

 

Hvordan kan forældre støtte deres barn til en god læseparathed?

 

  • ved at give barnet et godt talesprog og udvide dets begrebsverden. Give barnet tid og ro til selv at tale, lytte.
  • ved at barnet er fortrolig med det at læse. Læs meget op for barnet, læs billedbøger, blade, tekster på TV og computer, skilte.
  • snak med barnet om indholdet.
  • ved at barnet ved, at læsning kan bruges til at give større viden om verdenen. Vær selv et godt forbillede, læs selv bøger, aviser, tidsskrifter og faglitteratur, så børnene kan se, læsning betyder noget.
  • ved at barnet kan lege med sproget. Læs rim, remser, syng og lav vrøvlerim.
  • ved at barnet ser alfabetet og kendte ord. Alfabetsangen er god at lære, ligesom de andre børnesange.
  • ved at man spiller med barnet. Mange spil indeholder funktioner, der også bruges, når man læser.

 

INFO

Åbent hus / Indskrivning

 

afholdes på Midtskolens tre afdelinger:

(Bavne, Møllevang og Sofiendal)

Onsdag, den 5. december 2018 - fra 16.00 - 18.00 

 

Forældrehåndbogen "Mit barn skal i skole" fra Mejeriforeningen kan læses 'online' via link herunder

Link: Hjemmeside